|
Det er altid sjovt
at se hvilke instinkter ens buhund stadig har, derfor var det
dejligt at Jesper valgte at deltage i denne test ,hos Collin
Seabourne, med Brand.
Først blev vi alle
stillet op på en linie med vores hunde og Collin drev fårene
frem og tilbage foran hundene, ved hjælp af sine egne
hyrdehunde. Det skulle tænde vores buhunde på får, og det kan
jeg love at de blev ;o)
Efter dette skulle
hund og fører gå rundt om fangefolden, hvor fårene nu var
kommet ind i, for at se hundens reaktioner, derefter skulle føreren
gå ind til fårene og få dem til at bevæge sig rundt. Efter
en tid kom hunden med ind til fårene med snor på, da Collin
skulle vurdere om hunden vil jage eller hyrde fårene. Hvis den
kun havde jagt i hovedet, ville den ikke komme fri ud på marken
med fårene. |
|
Brand gik som den
eneste i "balance" med det samme. Han placerede sig så
han og Jesper i fællesskab havde fuld kontrol over fåreflokken,
og hvis Jesper flyttede sig, så flyttede Brand sig tilsvarende.
Brand fortsatte med sit imponerende hyrdearbejde ude på marken.
Hele tiden holdt han fårene i balance i forhold til
"hyrden" og altid var de i en samlet flok. Hele
arbejdet foregik stille og roligt og fårene gjorde bare det
Brand bad dem om. Han imponerede virkelig alle med sit gode
hyrdearbejde og ikke mindst Collin var imponeret. Op til flere
gange fortalte han at denne hund simpelthen var dagens bedste
;o)
|